Bryggeriet Djursland

På en stor grund ved indfaldsvejen fra Randers oprettede købmand Chr. Schou et ølbryggeri i 1858. Den blev fra 1863 videreført af Caspar Seiling, men først i l880 ’erne begyndte virksomheden en udvikling, så den efterhånden fik karakter af en mindre industri. Viggo Krogh stod for denne omdannelse af bryggeriet.

Skibsbygger Viggo Krogh kom til Grenaa i 1873. Han købte en ejendom i byen som beboelse og indrettede skibsbyggeri ved havnen, men det blev kun til bygning af et par skibe. Den 11. september 1879 annoncerede han auktion over resterne af virksomheden: noget tømmer, en del redskaber, et par træskure og en ny båd med sejl og årer. På det tidspunkt havde han allerede skiftet erhverv. Han købte Caspar Seilings bryggeri til overtagelse den 1. juli 1877.

En ansøgning til byrådet i februar 1881 afslører, at brygger Krogh havde store udvidelsesplaner, der blandt andet omfattede et nyt ishus. I løbet af året blev der bygget, og der blev installeret et moderne anlæg til produktion af bajersk Øl.

Grenaa Avis kunne herefter, den 2. januar 1882, give læserne en udførlig beretning om den nye produktion og de mange tekniske finesser. De fik her beskrevet et svale- apparet, der ved forevisning i industriforeningen i København havde vakt en del opmærksomhed: ,,Apparatet bestaaer i et System af blanke Kobberrør, og Afkølingen foregaaer paa den Maade, at Øllet risler ned over Rørene, gjennem hvis øverste Afdeling føres en Strøm af Brøndvand, medens Vandet, der flyder

Billede tekst:
Djurslands Biyggerier og MaltgØrerier~S står derpå Øverste ØltØnde med til- føjelsen: 12. oktober 1913. Grenaa Egnsarkiv har disse oplysninger om personerne. 2: Karl Jacobsen (senere på gasværket), 5: Immanuel Broge, 6: Jens Klavsen, 11: Rasmus Jensen (senere på gasværket), 12: Niels Hansen (kaldet Niels Hestehandler), 14: Chr Christensen (kaldet Hygum). Hertil har J. A. Nielsen føjet følgende bemærkninger: ,,3: menes at være brygmester Olsen. En af drengene (8, 9 eller 10) menes at være min skolekammerat Angelo Olsen. Sammen med ham så jeg en gang hele bryggeri et og fik en sodavand. I 1913 var vi 10 år” gjennem de nederste Rør, er afkjølet ved Hjælp af Is.”

Her fik vi en forklaring på behovet for et ishus, hvor is til afkøling kunne opbeva- res fra vinter til sommer. ,,Kroghs Damme” blev efterhånden navnet på de småsøer i Kæret, hvorfra bryggeriet om vinteren hentede is til oplagring. Damp- kraft blev der ikke nævnt noget om i avisartiklen, men i løbet af foråret ville man anvende hestekraft til pumpning og til knusning af malt. Vi fik ikke oplyst antal- let af ansatte, men i Carl Svenstrups byhistorie (bd. C, s. 133) findes et billede med følgende undertekst: ,,Gruppebillede fra Ca. 1882 ,,det første Bayerskøl bryg- ges”. Foruden familien Krogh er der på billedet 11 arbejdere. På folketællings- listen fra 1901 var ti personer opført som beskæftiget på bryggeriet. Der kan dog godt have været flere.

Om arbejdet i bryggergården er der bevaret et par små beretninger, nemlig af August Krogh og Johan Krogh, der begge var sønner af bryggeren. Til Grenaa Folke- tidende skrev de erindringsglimt, der blandt andet omhandlede barndoms- oplevelser fra bryggeriet, men de giver ikke instruktive oplysninger eller data om Virksomheden og produktionen. I Carl Svenstrups byhistorie (bd. C, s. 129-140) gengives disse beretninger, og der er desuden en del bygningshistoriske oplysnin- ger. August Krogh blev en internationalt kendt videnskabsmand og modtog i nobelprisen i fysiologi.

Efter godt 30 år som brygger i Grenaa solgte Viggo Krogh pr. 1. april 190 virksomhed til et nyligt dannet aktieselskab ”Djurslands Bryggerier og Malt gjørerier”. Navnet henviste til, at selskabet også overtog et mindre ølbryggeri Lillegade 40, der dog snart afvikledes Aktionærerne var alle Grenaaborgere Bryggeriet Djursland forblev selvstændigt i forhold til den fusionsbølge og karteldannelse, som meget tidligt kom til at præge bryggeribranchen. Der var så i 1898 sket en omfattende sammenslutning af bryggerier i Århus, Horsens, Fredericia. og Vejle ved dannelse af A/S De Østjydske Bryggerier.

Noget tyder på Øget aktivitet i virksomheden de første år efter selskabsovertagelsen Omkring 1. juni 1908 begyndte man i de lokale aviser at markedsføre en ny ” Djurs- lands Pilsner” og to år senere igen ”,Grenaa Pilsner”. I den forbindelse havde Grenaa Avis den 3. juni 1910 en stor omtale af bryggeriet med megen floromvunden ros til både virksomheden og den nye Grenaa-bajer. Læserne fik dog også i enkelte faktiske oplysninger: At man producerede malt til andre bryggerier i både Jylland og København, at der var 25 ansatte, og at seks vogne med tilhørende otte heste kørte Øllet ud til de handlende

I værket ”Green’s danske Fonds og Aktier” fra 1917 stod der om virksomheden, at der de seneste år var investeret i forbedringer: dampanlæg, skylle- og tappe - Anlæg mv., men der blev også oplyst, at selskabet ikke havde givet overskud i årene 1913-1916. I virkeligheden var bryggeriet nok ved at sakke agterud tek- nologisk. Ved vintertide blev de skøjteløbende i de lokale aviser advaret, når bryggeriet ”isede”. Det vil sige, at virksomheden langt op i tiden blev ved med at hente naturis fra Kroghs Damme til nedkøling, mens større bryggerier forlængst var gået over til at anvende dampdrevne kølemaskiner.

Fra midten af 1920erne begyndte afviklingen af virksomheden, og den lokale aktionærkreds var da svundet ind, så kun dyrlæge Dyekjær var tilbage. Det fremgår af et fotografi fra 1927, at der ikke længere bryggedes bajersk øl, men alene hvidtøl. I 1928 stod brygger Andersen for den daglige drift, og han indrettede en del af bygningerne til frørenseri for et firma i Holstebro. Grenaa Folketidende skrev om dette den 6. september 1928 og beskrev den livlige aktivitet med renseriet i døgn drift. I 1934 ophørte bryggerivirksomheden helt, og der indrettedes autoværksted i ejendommen.

Ligesom klædefabrikken var Bryggeriet Djursland en typisk lokalindustri. Man opkøbte kom lokalt til malteriet, og øllet blev på hestevogn kørt til de handlende i den nærmeste omegn . I virksomhedens annoncering lagde man vægt på at dække det lokale forbrug, og intet tyder på, at man har satset på et stort marked. Udviklingen løb efterhånden fra den type virksomhed på bryggeriområdet. Ølmarkedet blev overtaget af storindustrielle foretagender, og i den udvikling hægtedes det lille Grenaa-bryggeri af.

Her er nogle etiketter fra den gang.

Kilde: Grenaa Lokalhistoriske arkiv